I dette spil arbejdes med rimord, billedmatch, læsning, tekstforståelse, sammenhængen mellem billeder og tekst, gentaget læsning og turtagning.
”Kluddermors Ib og Pi spil” er et læseudviklende brætspil for to spillere. Spillet er en del af Forlaget Kluddermors læseserie ”Læs, løs og lær”, som består af i alt fem letlæsningsbøger om børnene Ib og Pi. Læseserien er systematisk opbygget, således at de to første bøger indeholder ord på bare to bogstaver, efterfulgt af tre bøger med ord på tre bogstaver. I dette spil indgår også enkelte ord på op til fem bogstaver.
Dette spil hører til bogen “Rim med Ib og Pi”, som kan købes her:
Målgruppe
Spillet henvender sig til indskolingen, specialundervisningen og dansk som andetsprog. Det er velegnet til tomandsgrupper, værkstedsarbejde eller eneundervisning af elever med forskellige udfordringer i forhold til læsning.
Anvendelse
Print ud i A3 – DOBBELTSIDET, laminér, klip de 36 kort ud og læs spillereglerne. Eleverne kan enten spille sammen med en voksen, eller med hinanden.
Husk at indberette alle Forlaget Kluddermors materialer til COPYDAN, hvis din skole er udtaget. På forhånd tak ?
Du kan også følge Forlaget Kluddermor på Facebook: https://www.facebook.com/forlagetkluddermor/
Vil du læse mere om Forlaget Kluddermors “Læs, løs og lær” serie så gå til https://www.forlagetkluddermor.com/ib-og-pi-serien