Nu nedsat med 25 %
I dette materiale arbejdes med konsonantklynger. Eleverne får her mulighed for at lydkategorisere og tilegne sig de nødvendige artikulationsfærdigheder, samtidig med at der arbejdes med den fonologiske opmærksomhed.
Målgruppe
Materialet henvender sig til elever i indskolingen, samt specialundervisningen. Det er velegnet til små grupper eller eneundervisning af elever med forskellige udfordringer i forhold til sproglig opmærksomhed og lydartikulation.
Anvendelse
Print ud (DOBBELTSIDET), laminér og klip kortene ud. Test evt. dine elever med medfølgende testark for at afklare, hvilke lyde de har brug for at øve. Udvælg derefter de aktuelle kort (konsonantklynger). Lad hver elev få et testark, som de løbende kan afkrydse, efterhånden som de lærer at udtale lydene. Eleverne kan enten spille vendespil med kortene eller øve ordene, enten sammen med en voksen, eller som gruppearbejde to og to.
Materialet er på 28 sider, der er 88 klyngekort.
Forlaget Kluddermor (www.forlagetkluddermor.com) har særligt fokus på barnets læseproces, og har udviklet “Kluddermors Læseprogram”, der består af over 200 materialer fordelt på 30 sprog– og læseudviklende trin. Hvert trin bygger videre på den viden barnet allerede har tilegnet sig fra tidligere trin. “Læseslangen” indeholder en beskrivelse af hvert enkelt trin i læseprocessen, og kan downloades gratis på Bubbleminds.dk.
Forlaget Kluddermor er ejet af forfatter og speciallærer Liselotte Ring Kryger, der har udviklet læringssystemet, “Lær med Hænderne”, der henvender sig til børn i alderen 4-8 år. “Lær med Hænderne” er et progressivt system, som tager udgangspunkt i barnets aldersbestemte udvikling og bygger på grundtanken om, at ”leg og læring går hånd i hånd”. Hovedparten af materialerne er udarbejdet med henblik på laminering og de legeprægede røre-gøre-aktiviteter kan bruges igen og igen. Til materialerne skal yderligere anskaffes klemmer, modellervoks, velcrobånd, whiteboardpenne, soldaterben og lamineringslommer.
Alle Forlaget Kluddermors materialer er beskyttet af lov om ophavsret og kan kopieres i henhold til gældende Copydan Tekst & Node-aftaler.
Se mere fra Forlaget Kluddermor her: