Med Kluddermors Halloweenbrainbreaks får du fem forskellige sjove flip-flapper med Halloweentema, som giver mulighed for at lave spændende og aktive hjernepauser i klassen. Alle skal ud på gulvet og bruge kroppen. Hermed boostes opmærksomheden, og der kommer fornyet ilt til hjernen. Alt sammen, mens eleverne leger og interagerer med hinanden.
NB! Hvis du er medlem af Forlaget Kluddermors mailliste, så har du allerede modtaget dette materiale gratis i din indbakke. Se mere på www.forlagetkluddermor.com.
Anvendelse
Del klassen op i to. Den ene del er ”monstre”, og har hver en flip-flap. Den anden del skal gå rundt til ”monstrene” og udføre de opgaver, de får ved at vælge et af de otte billeder inde i flip-flappen. Efter fem minutter byttes roller, så alle prøver at være monstre – og alle får rørt sig.
Målgruppe
Materialet henvender sig til elever i indskolingen, samt specialundervisningen. Elever, der har svært ved at læse teksten i flip-flappen, kan nøjes med at læse de understregede ord.
Forberedelse
Print ud og lad eleverne klippe og folde flip-flapperne. Lad hver elev selv vælge sit eget monster. Materialet er på 9 sider, og indeholder i alt 5 forskellige flip-flapper.
NB! Husk altid at indberette Forlaget Kluddermors materialer til COPYDAN, hvis din skole er udtaget. På forhånd tak 🙂
Se videovejledning for, hvordan I folder her: