Hvad laver du? – jobtitler og indhold, så viden om samfundet udvides

Normal pris:

5  kr

Med 40 forskellige jobtitler inkl. beskrivelse åbner denne aktivitet op for mange måder at arbejde på. Arbejder du med voksne, kan du tage udgangspunkt i deltagernes forskellige baggrunde, fag i Danmark, de allerede kender, og udvid så paletten. Er det børn/unge, kan I starte med interesser og kendte fag.
Du vil opleve en stor interesse for de forskellige områder, som også fører mange gode snakke om det danske samfund med sig. Få kroppen med under sortering eller kobling af kort eller sæt jer ned for at dyrke den skriftlige fordybelse vha. arbejdsarket – på papir eller tablet som skrivbar pdf.

Emne: Arbejde og uddannelse
Læringsmål: At opbygge et bredt ordforråd og viden om jobs i Danmark
Indhold: Instruktion + tjekliste + 40 ord + 40 sætninger + 6 skilte + arbejdsark

Tak for din interesse for mine materialer – længe leve bevægelse & glæde i undervisningen ;o)

Jeg har siden 2008 med stor glæde, gejst og skæve vinkler udviklet, undervist med og udgivet materialer, der kobler bevægelse og faglighed. Metoden hedder Sprog & Tal i Bevægelse og er solgt til over 800 skoler i Danmark + brugt på endnu flere, da materialet både har kunnet lånes på mange CFU’er og nu også findes som gratis pdf-filer.

Det helt unikke ved mine aktiviteter er, at du ikke kun får idéer til inddragelse af bevægelse, men får alt det faglige med. Målrettede regnestykker, ord, sætninger og grammatiske vinkler, så du ikke skal bruge energi og tid på at finde 100 udsagnsord på rette niveau frem til en sjov aktivitet, du lige har fundet på nettet. Det faglige indhold kan desuden sagtens bruges til andres eller dine egne lege, spil og bevægelsesidéer inkl. CL-strukturer. Blot én af grundene til, at dette materiale holder i længden ;o)

Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Copydan Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med licensgiver.

Min baggrund er bl.a. folkeskolelærer, voksenunderviser, tosprogskoordinator og kursusholder med erfaring fra alle klassetrin og de fleste nationaliteter.

Drømmen var og er stadig at få gejsten tilbage i timerne. For det er der brug for, hvis nogen skal lære noget. Både for eleven og læreren – uanset niveau, baggrund, fysiske rammer og forberedelsestid.

Udover mine mange aktiviteter har jeg skrevet forældreguiden Læsehygge. Bogen retter sig mod børn i 0.-5. kl. og bruges heldigvis også flittigt som inspiration for pædagoger, lærere og børnebibliotekarer, når der skal findes på sjovere måder at fremme læselysten på.

Betalingskort
Menu
Shop